Landbrugspolitikkens historieEn af EU’s ældste politiske områder er landbrugspolitikken.
Landbrugspolitikken som et fælles engagement, blev i 1962 indført i EU. Det er derfor et af de ældste og vigtigste initiativer hos EU. Da den i tidernes morgen blev oprettet var formålet at borgerne i EU, skulle have fødevarer til moderate priser. I EU i 80’erne blev der produceret så store mængder af fødevarer, pga. den effektive produktion, at man talte om fødevarebjerge, fordi de overskydende varer blev oplagret. Der blev produceret mere end nødvendigt og pga. dette blev der lavet nogle initiativer, som skulle være med til at sikre en bedre efterspørgsel i forhold til udbuddet. I starten af 90’erne skiftede man støtten til den fælles landbrugspolitik, fra markedet til produktet. Prisstøtten var derfor begrænset og blev erstattet af nogle støttebetalinger til landbrugerne. Nogle år efter årtusindeskiftet, nærmere betegnet 2003, afkobler man helt landbrugsstøtten, således at landbrugerne fik indkomststøtte ved at efterleve de forskellige kriterier og krav i forhold til dyr, miljø og fødevarer. Der trådte en ny reform i kraft i 2015, hvor kravene til et grønnere landbrug blev større, hvis man ønskede at modtage landbrugsstøtte. Reformen gælder indtil 2020. 
Landbrugspolitik og EUEU har en landbrugspolitik, med det formål at sikre et levedygtigt og økonomisk landbrugserhverv. Det er hensigten bag dette at der produceres kvalitets fødevarer inden for de rammer, med en miljømæssig og bæredygtig produktion.
Landbrugspolitikken er derudover med til at opretholde gode levemuligheder samt erhvervsmuligheder i de forskellige distrikter. Landbrugspolitikken består af to søjler. Den første søjle: Direkte landbrugsstøtte og markedsordning. I forhold til tidligere er størstedelen af den direkte støtte afkoblet fra produktionen. Den direkte støtte er anlagt via krav om krydsoverensstemmelse. Krydsoverensstemmelse vil sige at landmændene får støtte på betingelsen af at landmanden overholder de regler, der er bestemt for miljø, fødevarer, dyrevelfærd og plantesundhed. Den anden søjle: Finansieringen af landdistriktspolitikken, der har fokus på udvikling og miljø. De midler man kan få udbetalt fra anden søjle, forudsætter en generelt national medfinansiering af en tilsvarende størrelsesorden. 
|
EU og landbrugsreformenI forhold til landbrugsreformen, har Danmark tre forskellige fokusområder.
Første fokus: Rammevilkårene hos landbrug skal understøttes. Danske landmænd skal have muligheden for at konkurrere på lige vilkår, som alle landmænd i Europa. Landbrugsstøtten går til landbruget, og det er kravet. Samtidigt skal unge have muligheden for at etablere sig som landmænd. Andet fokus: Der skal belønnes for grønne indsatser inden for landbruget. Der skal samtidig ydes en grøn indsats i forhold til den nye Grundbetaling. Tredje fokus: Det skal holdes simpelt og enkelt administrativt. Reglerne skal gennemføres enkelt, både for landmænd lige såvel som for skatteborgerne. Landbrugsfinansiering.
Det politiske område, landbrug, er et område hvori EU-landene er enige om at dele ansvaret. Derudover skal de også finansiere de nødvendige udgifter fra offentlige midler. Dette er et ansvar for EU, så længe alle lande har hver især deres egen økonomiske støtte og egne politikere på området. Siden 1970’erne hvor EU havde et rekordbudget på landbrugsudgifter, 70%, er det dog i dag faldet til omkring 38%. Dette er grundet at de andre områder som EU har ansvaret for er vokset og man har derfor været nødsaget, gennem reformer, til at mindske de forskellige udgifter. De medlemslande som er indtrådt i EU efter 2004, har ikke ændret på landbrugsudgifterne. EU har nemlig ikke været nødsaget til at øge dem. EU og pesticiderPå dagsordenen i Europa-Parlamentet, har man gjort klar til at oprette et nyt udvalg, som skal være med til at undersøge hvilke tilladelser, der er til brug af pesticider.
Formandskonferencen er hovedaktøren i oprettelsen af udvalget. Formandskonferencen er det politiske organ, som består af gruppeformændene og Parlamentets formand. I Europa-Parlamentet er der 8 politiske grupper, ECR-gruppen (Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister) er den eneste gruppe som var imod oprettelsen af dette nye udvalg. Udvalget primære funktion er at undersøge:
I forslaget er det fastslået at udvalget skal bestå af 30 parlamentarikere fra EU. Udgangspunktet er at disse mennesker skal løse opgaven inden for en periode af 9 måneder, undtaget hvis det besluttes at mandatet skal forlænges. Der skal til slut afrapporteres og anbefales fra Europa-Parlamentet til plenarmøde og eventuel opfølges af Parlamentet. Det er et krav i Danmark, fra EU, at alle EU-lande skal fortælle om hvor mange sprøjtemidler, der benyttes i landbruget i hele Europa. |