Idéen om en lovNår der skal besluttes noget, i Det Danske Folketing, kan idéen komme fra flere steder. Det kan være at det er en politiker fra Folketinget, der har en idé til en lov, men det kan også være privatpersoner eller nogen som arbejder for et firma som kan se en idé i at lave en ny lov, eller ændre på en eksisterende.
Derfra bliver lovforslaget skrevet og fremsat, det er kun folketingsmedlemmer, der kan fremsætte love, så selvom du har en god idé til et lovforslag og skriver det, skal du altså have en folketingspolitiker til at tage det til sig og give det videre i Folketinget. I Grundloven er der en regel om, at love skal behandles tre gange i Folketinget, så man er sikker på at loven er blevet gået grundigt igennem. Lovbehandlings-processenFørste gang et lovforslag behandles i Folketinget er det til generel debat, her diskuteres dets hoveddele af partiernes ordførere på området. En ordfører er den som har det politiske ansvar for området - man kan f.eks. være uddannelses-ordfører, og er derfor den, der er specialiseret i uddannelsesområdet.
Når lovforslaget er blevet fremsat og er blevet behandlet første gang skal det udvalg, der har med området at gøre gå lovforslaget nærmere efter i sømmene. Det kalder man betænkning. Man tænker sig med andre ord godt om, og ser på, hvordan lovforslaget kan berøre borgerne. Efter udvalget har behandlet lovforslaget, skal det til anden-behandling i Folketinget. På samme måde som det blev behandlet før, skal Folketinget diskutere lovforslaget igen, det er det man kalder anden-behandling. Her inddrages betænkningen fra udvalget, der har behandlet det, så man får flere nuancer med. På anden-behandlingen kan man også stemme om eventuelle ændringer i lovteksten, så loven altså bliver ændret en smule, før den overhovedet bliver til en rigtig lov. Efter lovforslaget er blevet diskuteret anden gang kan Folketinget gøre to ting, de kan enten sende loven tilbage til udvalget, som så skal diskutere den igen, eller de kan føre den direkte videre til tredje-behandling. Når loven når til tredje-behandling tages loven op i folketingssalen igen. Her stemmer man først om ændringsforslag, altså om der er noget ekstra, der skal skrives ind i loven, derefter stemmer man om hele loven. hvis der er over 50% af folketingsmedlemmerne, der stemmer for er den vedtaget, hvis det er under, er den forkastet. Derefter skal loven en tur forbi regenten, i dette tilfælde dronningen. Man kan synes det er underligt, at en lov skal forbi dronningen for at blive godkendt. Men det står i Grundloven, altså den lov som er hele fundamentet for Danmark, og derfor er det ikke noget der kan diskuteres, før man eventuelt ville lave en ændring i Grundloven. Dronningen har dog ikke mulighed for at sige nej til en lov, for gør hun det, tvinges hun til at abdicere, altså efterlade tronen til sin søn. Når dronningen og den minister, der er minister på området har skrevet loven under, er den gældende. |
Kilde: folketinget.dk
Fotograf: Anders Hviid
|
