Systemets love og afgørelser.
Forordninger: En bindene aftale, som skal følges i hele Europa. Et eksempel på dette kan være at EU, ønskede at der skulle være en fælles sikkerhed for importerede varer. Fra lande uden for EU, så lavede EU en regel omkring dette.
Direktiver: En regel, der fastsætter et mål, som EU landene skal opnå. De enkelte lande laver selv deres love for at opnå disse mål. Et eksempel er EU’s direktiv om forbrugerrettigheder, som giver en retning for hvordan forbrugerrettigheder kan laves, så rettighederne bliver ens på tværs af EU, og så borgerne er sikre på at have nogle minimumstandarder.
EU-kompetencekatalog: Skitserer hvilke politiske områder EU bestemmer over. Kataloget er delt op i tre kategorier, alt efter hvor meget EU bestemmer.
Enekompetence: Politiske områder hvor bindende love kun kan blive vedtaget af EU’s institutioner. Disse politiske områder er blandt andet den fælles toldunion, konkurrencereglerne for det indre marked, pengepolitik for lande med euro og den fælles handelspolitik.
Delt kompetence: Politiske områder hvor både EU og de enkelte medlemslande kan lave nye love. EU-loven har dog bevilling over national lov, hvis EU udarbejder en ny lov på et politisk område, hvor der er delt kompetence. Disse politiske områder er blandt andet social- og arbejdsmarkedspolitik, landbrug og fiskeri, miljø, forbrugerbeskyttelse, retlige og indre anliggender, transport, energi, og det indre marked.
Understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag: EU kan ikke lave bindende love på disse områder. Det gælder blandt andet industri, kultur, sundhedspolitik, turisme, uddannelse og sport.
Der er mange, der taler om, at vi i Danmark får mange af vores love fra EU, men det er svært at sætte et bestemt tal på antallet af love. Der er ingen tvivl om, at mange af de love, der vedtages bliver påvirket af EU, men afhængigt af, hvilke slags retsakter (altså love på EU-sprog) der er tale om, påvirker de forskelligt. De enkelte lande har f.eks. mulighed for at gøre mere end hvad EU har bestemt - hvis vi f.eks. på miljøområdet synes at EU’s lovgivning er for uambitiøs, kan vi vælge at indføre en mere ambitiøs lovgivning i Danmark, hvilket man har set flere gange, det eneste vi ikke må, er at lave en lovgivning, der er mindre ambitiøs.
Forordninger: En bindene aftale, som skal følges i hele Europa. Et eksempel på dette kan være at EU, ønskede at der skulle være en fælles sikkerhed for importerede varer. Fra lande uden for EU, så lavede EU en regel omkring dette.
Direktiver: En regel, der fastsætter et mål, som EU landene skal opnå. De enkelte lande laver selv deres love for at opnå disse mål. Et eksempel er EU’s direktiv om forbrugerrettigheder, som giver en retning for hvordan forbrugerrettigheder kan laves, så rettighederne bliver ens på tværs af EU, og så borgerne er sikre på at have nogle minimumstandarder.
EU-kompetencekatalog: Skitserer hvilke politiske områder EU bestemmer over. Kataloget er delt op i tre kategorier, alt efter hvor meget EU bestemmer.
Enekompetence: Politiske områder hvor bindende love kun kan blive vedtaget af EU’s institutioner. Disse politiske områder er blandt andet den fælles toldunion, konkurrencereglerne for det indre marked, pengepolitik for lande med euro og den fælles handelspolitik.
Delt kompetence: Politiske områder hvor både EU og de enkelte medlemslande kan lave nye love. EU-loven har dog bevilling over national lov, hvis EU udarbejder en ny lov på et politisk område, hvor der er delt kompetence. Disse politiske områder er blandt andet social- og arbejdsmarkedspolitik, landbrug og fiskeri, miljø, forbrugerbeskyttelse, retlige og indre anliggender, transport, energi, og det indre marked.
Understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag: EU kan ikke lave bindende love på disse områder. Det gælder blandt andet industri, kultur, sundhedspolitik, turisme, uddannelse og sport.
Der er mange, der taler om, at vi i Danmark får mange af vores love fra EU, men det er svært at sætte et bestemt tal på antallet af love. Der er ingen tvivl om, at mange af de love, der vedtages bliver påvirket af EU, men afhængigt af, hvilke slags retsakter (altså love på EU-sprog) der er tale om, påvirker de forskelligt. De enkelte lande har f.eks. mulighed for at gøre mere end hvad EU har bestemt - hvis vi f.eks. på miljøområdet synes at EU’s lovgivning er for uambitiøs, kan vi vælge at indføre en mere ambitiøs lovgivning i Danmark, hvilket man har set flere gange, det eneste vi ikke må, er at lave en lovgivning, der er mindre ambitiøs.
Kom tilbage til"
