Hvad er et marked?

Et marked er et ganske almindeligt ord, man bruger til at forklare hvordan økonomien fungerer. Prøv at forestille jer, at der er et marked på et gammelt torv. Det er forår og de første kartofler er lige trukket op af jorden. Da det er de første kartofler, er der ikke så mange. Og på denne måde er der et lille udbud, men mange ønsker at købe kartoflerne, så der er også en høj efterspørgsel. Altså, lille udbud, høj efterspørgsel.
Modsat i efteråret hvor der er kommet rigtig mange kartofler, og alle dem, som ikke kunne få kartofler før, stadig er der. Så kan alle nu få kartofler og der vil derfor være et stort udbud, men en lille efterspørgsmål.
Det indre marked giver samtidig også en større konkurrence på markederne for alle landene og der er derfor store fordele ved det indre marked når man kigger på handel. Fordelene kommer fordi den store konkurrence, skaber lave priser og nemmere grænsehandel mellem EU-landene. ​ 
Læs mere om den økonomiske fordel ved det indre marked. 
Video: På kant med EU (2) - EU, et marked uden grænser
Se efter CE-mærket næste gang du køber elektronik!

Indre marked og fælles regler

EU's indre marked går kort sagt ud på at europæerne nemmere skal kunne handle med hinanden og bevæge sig på tværs af grænserne. Derfor har man indført fire såkaldte friheder.
  • Frihed for varer: Betyder, at virksomheder frit skal kunne sælge deres produkter i alle EU-lande.
  • Frihed for personer: Betyder, at EU-borgere frit skal kunne rejse og søge job i alle EU-lande.
  • Frihed for tjenesteydelser: Betyder at virksomheder, som i stedet for varer, leverer tjenesteydelser, altså hvor de yder en service i stedet for at sælge et fysisk produkt. Skal kunne yde den service i hele EU. Det kan f.eks. være flyselskaber, som yder en service, når de flyver passagerer fra et land til et andet, eller et rengøringsselskab.
  • Frihed for kapital: Betyder, at penge frit skal kunne overføres fra et EU-land til et andet EU-land.
For at sikre at markedet og den frie bevægelighed fungerer, har man lavet fælles regler. Man har fjernet told mellem landene, hvilket betyder at man i Danmark ikke skal betale told når man køber varer i Tyskland. Man har også lavet fælles regler for, hvilke stoffer forskellige produkter må indeholde, og hvordan de skal se ud. Man har samtidigt besluttet at have de samme regler i alle landene for varer, som kommer ind i EU, fra lande uden for unionen, samtidig med at man står sammen om at forhandle handelsaftaler med disse lande. Næste gang du køber et elektrisk apparat så led efter CE-mærket, det betyder at det er godkendt til at blive solgt i EU.

Bedre handlemuligheder

Det indre marked betyder også, at det bliver nemmere for forbrugerne - f.eks. dig og dine klassekammerater, at købe varer fra andre europæiske lande. Samtidig gør den øgede konkurrence, som kommer når man udvider markedet, også at priserne falder endnu mere og at udvalget bliver større

Online shopping

Med det indre marked har man også lavet regler, der beskytter dig når du shopper online. I Danmark har man nogle love, som beskytter dig som forbruger. Sådan nogle love har man også lavet i EU. Hvis du køber nogle nye sko på en engelsk hjemmeside, sørger EU-love for, at den virksomhed du handler hos ikke snyder dig, at du har 14-dages returret, og en masse andre ting.

Flere jobs

Øget konkurrence skaber også bedre virksomheder, og det gør dem i stand til bedre at klare sig på det globale marked mod virksomheder fra hele verden. Det betyder samtidig, at virksomhederne skaber flere jobs for borgerne i Europa.

Hvorfor have et indre marked?

Dansk Industri - Det indre marked
Alle lande har nogle regler for hvilke tilsætningsstoffer der må være i produkter, som f.eks. mad, sminke og cremer. Hvis de regler er forskellige fra land til land, så er det sværere at handle med hinanden på tværs af grænserne. Når virksomhederne kun har et sæt regler at skulle forholde sig til, så er det nemmere og billigere for dem at sælge deres produkter i flere lande.
Uden fælles regler, ville et bestemt stof man bruger i læbestift i Frankrig måske være forbudt i Danmark, eller omvendt. Det er lettere for virksomheder at sælge deres produkt i hele EU, hvis de kun skal leve op til en lovgivning. Hvis en virksomhed der lavede make-up skulle lave forskellige udgaver af deres læbestift til hvert enkelt land ville det blive rigtigt dyrt og besværligt for dem.
Med et europæisk marked kommer også en række nye udfordringer. Virksomhederne har en ny virkelighed de skal forholde sig til. De skal lære at overleve i et større marked med mere konkurrence. Hvis ikke de bliver dygtigere og tilpasse sig den nye situation, risikerer de at lukke.
Det indre marked er altså en af de vigtigste ting i EU. Det er noget, der har stor betydning for dig som dansker og som borger i EU. Markedet blev indført i 1986 med den europæiske fælles akt og bliver løbende udviklet.

Nogle lande har et endnu stærkere økonomisk samarbejde!

Det er ikke kun gennem Det indre marked at EU-landene samarbejder økonomisk. For at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst i Europa, har man skabt ØMU-samarbejdet. ØMU betyder, Den Økonomiske og Monetære Union, og det danner rammen om et økonomisk samarbejde hvor EU-landene bliver i stand til at koordinere penge og finanspolitik i fællesskab, for på den måde at kunne tackle den globale økonomis udsving bedre.
I EU har en række lande imidlertid taget denne koordinering videre og skabt Eurozonen – du kender disse lande som de lande der bruger valutaen Euro.
Kom tilbage til siden "Hvad er EU?" her: