Fiskeripolitikken

Det er med fiskeripolitikken, formået for EU at sikre at forbrugerne rundt om i EU får kvalitet af gode fisk samtidig med at havet ikke overfiskes.
Fiskene og fiskere bevæger sig jo på tværs af hav og grænser, og derfor er fiskeripolitikken reguleret på EU-niveau. Og kan derfor deles op i 5 forskellige områder:

1. Bevaringspolitik – Handler om hvordan fiskestanden bevares i verden og hvordan man udnytter de fiskeressourcer vi har, på bedste vis.
2. En struktur- og flådepolitik - Skal være med til at tilpasse flådens størrelse, udvikling af akvakultur og sidst men ikke mindst støtte til sektoren for fiskeri.
3. Markedspolitik – Handler om køb og salg af fisk.
4. Kontrolpolitik – Handler om hvilke straffe der skal udøves, hvis ikke reglerne overholdes.
5. Fiskeripolitik – EU-regler for internationalt farvand, og handler om hvilke aftaler, som er med lande uden for EU og hvordan de skal handle sammen. 

Kvoter og kontrol

​Det kan være vanskeligt at balancere, hvorvidt den måde, der fiskes på, er bæredygtig, så der forekommer mindst mulig skade på kysterne, samtidigt med at der opretholdes en beskæftigelse.
Fiskeripolitikken inden for EU, har en række regler for flåderne i Europa. Der er reguleret adgange til farvande og områder i EU. Der skal samtidig forsøges at undgå ulige konkurrence.
Der aftales på EU-plan, hvilke kontrolsystemer og regler der skal gælde for fiskeriet i EU. Overtrædes disse regler er det dog, nationale myndigheder og inspektører, som skal sanktionere. Sanktioner kan forekomme af f.eks. bøder.
De tilladte fangstmængder, deles på tværs af EU-landene, igennem de kvoteordninger, der er lavet. Disse forhandles for det meste hvert år. Det er landene i EU, som skal sikre at der ikke overfiskes i forhold til kvoter. 

Hvem har ansvaret?

​Det er EU-medlemslandene, som deler udarbejdelsen af lovene på fiskeriområdet.
Det er Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet, som vedtager de lovgivninger, der er inden for fiskeripolitikken. Rådet har dog kompetencen for fastlæggelse af kvoter.  
Hos Parlamentet er det Udvalget for Fiskeri, som har ansvaret for fiskeriområdet.
Hvis der er spørgsmål om fiskeri, behandles i Rådet for Landbrug og Fiskeri, som hvert år regulere de tilladte mængder, der må fanges. 
​Mht. fangstbegrænsninger og oplysninger om fiskeri, er det Kommissionen som i samarbejde med ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) og STECF (Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) har ansvaret. 

Hvor kan jeg lære mere?

Du kan altid i din søgen på mere viden om EU, søge på Europabevægelsens hjemmeside og kontakte personalet eller få mailen til Infopoint med svar på EU. Du kan også besøge Vi Vil Europa hjemmesiden hvis du ønsker mere praksis viden om EU og mulighed for at deltage i de forskellige initiativer. 

Historien bag

​I halvfjerdserne blev den fælles markedsordning for fiskevarer lavet. Hvorefter forvaltning af fiskevarer og akvakulturprodukter, blev et styrende element.
I firserne blev Rådet enige om centrale elementer for fiskeripolitik. Vigtigt at huske, var principperne for fangstmuligheder.
I halvfemserne kom der mere fokus på bæredygtigheden. Der blev også foretaget nogle mere simple regler og procedurer. Fiskeorganisationerne fik dermed også mere ansvar.
I hhv. 2013-14 blev Rådet og Parlamentet enige om at indføre forbud mod at smide fisk ud. Og fiskebestanden skulle arbejdes på at komme tilbage på et mere bæredygtigt niveau. 

Internationalt samarbejde

​Der arbejdes sammen omkring regionale og internationale fiskeriorganisationer, mellem EU og FN-organer for at sikre at der ikke overfiskes.
EU spiller en kæmpe rolle, i forhold til sin status som fiskerimagt og største marked for fiskeriprodukter, i verden, når emnet omhandler bedre forvaltning. Der arbejdes for gennemførelser af fiskeriforvaltningspolitik, havret og udvikling.
EU arbejder med dette emne, gennem FN-systemet, herunder FAO (Fødevare- og Landbrugsorganisation).
EU laver aftaler med lande uden for EU og giver EU’s fiskere adgang til at fiske i andre farvande, på samme betingelser som inden for EU’s farvande. Hvilket giver bedre muligheder for at opfylde behovet på det europæiske marked.

Forurening

​Menneskeaktiviteter har medført en række af forurening i miljøet.
Der er også stoffer, som f.eks. kviksølv, som kan komme ind i fødekæden hos forskellige fiske- og skaldyrsarter, som mennesket spiser. Dette medfører farer for menneskets sundhed. Der er også nitrater, som næringsstof, som fører til hurtigere vækst af alger. Når alger nedbrydes, forbruges ilten i vandt og mange arter dør simpelthen.
Der er også menneskeskabt forurening, i form af affald. Dette kaldes også plastiksuppe, og er en kæmpe trussel mod dur og planter, specielt for dette emne, er det havfugle, som risikere at spise affaldet frem for føde, dette skader dyrene som også er i farer for at blive fanget af affaldet og sidde fast.
​