Hvor kommer pengene fra?
Budgettet EU’s budget er de penge unionen bruger hvert år. EU har et årligt budget på ca. 1000 mia. kr. Pengene får de fra medlemslandene. Selvom det er rigtig mange penge, er det kun et lille beløb i forhold til det medlemslandenes regeringer bruger. Tilsammen bruger de nemlig næsten 50 gange så mange penge på deres nationale budgetter. I Danmark betaler vi ca. 1% af vores brutto-national-indkomst, altså den samlede indkomst for landet. Det er ikke penge som forsvinder ind i EU's kasse, men de bliver fordelt forskelligt både til Danmark og resten af EU's medlemslande - det kan du læse mere om på de næste sider.
Hvad er euroen
|
Hvad bruges pengene på?
|
|
Euroen er en fælles europæisk valuta. Ligesom vi i Danmark har kronen som vores valuta, har landene i eurozonen, euroen som deres valuta. Ikke alle lande i EU er med i euroen. Danmark og Storbritannien har begge fået lov til at stå udenfor. Alle andre lande skal i princippet melde sig ind, når de lever op til kravene. Det er der indtil videre 19 lande, der har gjort. Det seneste medlem er Litauen, som meldte sig ind d. 1. januar 2015. De to vigtigste opgaver for euroen er at sikre stabiliteten i den europæiske økonomi, samt at få det indre marked til at fungere bedre.
I videoen neden under kan man læse om den Central Europæiske Bank og eurozonen. Man kan også læse mere her. Kort video omkring euroen fra Kosmos Undervisning.
Marked og kontrol
Et marked, en valuta Når landene i det indre marked bruger den samme valuta, bliver det lettere og billigere for dem at handle sammen. Det er nemmere som forbruger at gennemskue hvad en vare koster, når man skal betale med en valuta man kender. Det er også sikrere og billigere for virksomheder at handle med hinanden, hvis de ikke hele tiden skal holde øje med en hel masse valutaer, der konstant skifter værdi i forhold til hinanden.
Styr på pengene euroen motiverer også eurolandene til at holde mere styr på deres økonomi. Fordi man er så tæt forbundet med hinanden, påvirker det alle, hvis et land har økonomiske problemer. Det gør at man både i gode og dårlige tider, er afhængige af hinanden og bliver nødt til at hjælpes ad. |
Landbrugstøtten Den største post på EU’s budget er landbrugsstøtten. Ca. 41% af budgettet går til at støtte landbrug og landbrugsområder. Støtte til landbruget har altid været vigtigt for EU. I midten af 80’erne fyldte det hele 73% af budgettet. Der er dermed blevet skåret kraftig ned på det over de sidste mange år.
Nye idéer EU’s budget går også til at udvikle nye idéer, som europæerne kan tjene penge på. I 2014 begyndte EU et nyt stort forsknings og innovationsprogram kaldet ‘Horizon 2020’. Programmet bliver støttet med næsten 70 mia. kr. om året og er EU’s største nogensinde. Målet er at styrke europæernes konkurrenceevne, så de bedre kan klare sig i en stadig mere globaliseret verden. Globaliseringen betyder, at hele verden bliver mere forbundet, fordi folk fra mange forskellige lande handler mere med hinanden. EU-hjælp til udkantsområder EU bruger rigtig mange penge på at støtte områder i EU som er fattigere end resten. Penge, der skal udvikle disse områder og hjælpe dem med at skabe vækst og jobs, så områderne kan klare sig bedre i fremtiden. Penge til EU's ungdom Derudover støtter EU en lang række mindre projekter og initiativer. Med EU’s uddannelsesprogram ‘Erasmus+’ giver EU f.eks. penge til unge studerende der gerne vil læse en del af deres uddannelse eller tage i praktik, i et andet EU land. Læs mere om Erasmus+ her: https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/node_da Hvad bliver pengene brugt til i Danmark land? På følgende link kan du se hvad EU's penge bliver brugt på i alle de forskellige lande i EU. Siden er lavet af Europaparlamentet for at skabe større gennemsigtighed og overblik over EU's budget. Se med her: www.europarl.europa.eu/external/html/budgetataglance/default_da.html#denmark I kan også læse mere om tilskuds- og støtteordninger i EU via dette link. Regional- og socialfondsmidlerneDe to forskellige strukturfondsprogrammer fra EU, har specifikke mål og det er vigtigt at alle finansierede indsatser opfylder det.
Der er to strukturfonde i Danmark, som er lavet af EU. Disse to gør en forskel for Danmark, og hvert år investeres der af Regionalfonden og Socialfonden omkring 1 milliard kr. i vækst og beskæftigelses aktiviteter. Det partnerskab, som investeret med afsæt i regionernes styrkepositioner og i innovation er blandt andet, iværksætteri, uddannelse og grøn omstilling. Hen mod 2020 vil partnerskabet investere i blandt andet en mere styrket innovation, flere virksomheder med fokus på vækst, bedre effektivitet af ressourcer, flere iværksættere, højere level af uddannelse og bedre medarbejdere. Socialfondsmidlerne:
Her finder du et link til en side, hvor du kan se alle de projekter som regional- og socialfondsmidlerne dækker over. |
Euro og stabilitet
Forskellige valutaer og usikkerhed Valutaer stiger eller falder hele tiden i værdi i forhold til hinanden. Med en fælles europæisk valuta slipper virksomheder for det besvær og den usikkerhed disse udsving skaber. I Danmark har man besluttet at følge euroens udsving, det betyder at hvis euroen stiger eller falder i værdi, så stiger eller falder den danske krone også.
Den Europæiske Centralbank - ECB ECB's hovedopgave er at fastholde euroens stabilitet. Det gør den blandt andet ved at lave EU's pengepolitik og dermed sikre en fælles politik for penge i hele EU.
Inflation En af de ting euroen gør er at holde inflation i Europa lav og stabil. Inflation betyder at ting bliver dyrere med tiden. Priser på varer samt lønninger udvikler sig konstant. Hvis udviklingen går alt for hurtig og priserne stiger meget, skaber det ustabilitet. Det er rigtig skidt for økonomien og for helt almindelige mennesker.
Hvad med Danmark? I Danmark har vi beholdt vores danske krone som valuta, men vi er stadig en del af samarbejdet - hvordan hænger det så sammen? Klik ind på siden om de danske forbehold for at læse mere!
Den Europæiske Centralbank - ECB ECB's hovedopgave er at fastholde euroens stabilitet. Det gør den blandt andet ved at lave EU's pengepolitik og dermed sikre en fælles politik for penge i hele EU.
Inflation En af de ting euroen gør er at holde inflation i Europa lav og stabil. Inflation betyder at ting bliver dyrere med tiden. Priser på varer samt lønninger udvikler sig konstant. Hvis udviklingen går alt for hurtig og priserne stiger meget, skaber det ustabilitet. Det er rigtig skidt for økonomien og for helt almindelige mennesker.
Hvad med Danmark? I Danmark har vi beholdt vores danske krone som valuta, men vi er stadig en del af samarbejdet - hvordan hænger det så sammen? Klik ind på siden om de danske forbehold for at læse mere!
Udfordringer
Der er også udfordringer ved at have den samme valuta. Med euroen kommer eurolandenes økonomier til at hænge mere sammen. Der bliver også meget mere konkurrence mellem deres virksomheder. Det betyder at nogle virksomheder får problemer, fordi de ikke kan klare den nye konkurrence. Hvis et lands virksomheder ikke er dygtige nok til at klare sig i konkurrencen med virksomheder fra andre lande, kan man, hvis man har sin egen valuta, hjælpe dem midlertidigt ved hjælp at et trick man kalder ‘devaluering’.
Devaluering Når man devaluerer sin valuta betyder det, at man bestemmer sig for, at pengene man har skal være mindre værd i forhold til andre valutaer. Når ens valuta bliver mindre værd i forhold til andre landes valutaer, bliver det billigere for virksomheder og forbrugere i andre lande at købe ens varer. Fordi deres priser er billigere, får virksomhederne i landet lettere ved at konkurrere mod virksomheder fra andre lande. Devaluering er dog ikke uden problemer. Det fungere lidt ligesom et tisse i bukserne. Det varmer på kort sigt, men løser ikke de problemer et land har i ret mange år. Et lands virksomheder bliver ikke dygtigere af at landets valuta bliver mindre værd. Og hvis nabolandet også devaluerer, for at styrke deres virksomheder, så er man tilbage ved start.
Devaluering Når man devaluerer sin valuta betyder det, at man bestemmer sig for, at pengene man har skal være mindre værd i forhold til andre valutaer. Når ens valuta bliver mindre værd i forhold til andre landes valutaer, bliver det billigere for virksomheder og forbrugere i andre lande at købe ens varer. Fordi deres priser er billigere, får virksomhederne i landet lettere ved at konkurrere mod virksomheder fra andre lande. Devaluering er dog ikke uden problemer. Det fungere lidt ligesom et tisse i bukserne. Det varmer på kort sigt, men løser ikke de problemer et land har i ret mange år. Et lands virksomheder bliver ikke dygtigere af at landets valuta bliver mindre værd. Og hvis nabolandet også devaluerer, for at styrke deres virksomheder, så er man tilbage ved start.
We're all in this together...
|
Vigtigheden af fælles regler: Finanspagten er indført via en overordnet bestemmelse om, at deltagende medlemslandes offentlige budgetstilling skal være i balance i et overskud.
Dette kan gøres når den årlige offentlige strukturelle saldo svarer til landespecifikke mellemfristede budgetmålsætning, hvor den nedre grænse er fastsat ved et budgetunderskud på 0,5% af BNP. Deltagende lande skal sikre, at man hurtigst muligt bevæger sig mod de mellemfristede budgetmålsætninger, hvor Kommissionen vil foreslå en passende tidsramme, hvor der tages hensyn til udfordringer, der måtte være hos nogle medlemslande. Hvad siger reglerne: Deltagerlandene må midlertidigt afvige fra deres mellemfristede budgetmålsætninger, eller tilpasningen imod dem, hvis der er tale om ekseptionelle omstændigheder. De deltagerlande, der har en offentlig bruttogæld betydeligt under 60 procent af BNP og en lav risiko for den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, kan anvende en nedre grænse for det strukturelle underskud på 1 procent af BNP. Du kan læse meget mere her. |
|
Økonomisk krise i Europa
Gældskrisen Under gældskrisen så man at en række sydeuropæiske lande var ved at gå fallit, fordi de havde brugt for mange penge. Det gik hårdt ud over hele eurozonen. Især Tyskland, som det største og rigeste land i eurozonen, måtte derfor gå ind og hjælpe de sydeuropæiske lande, på bekostning af egen økonomi.
Underskud skaber problemer Hvis et land bruger mere værdi, altså flere penge, end det skaber, så ender det med at få underskud. Den europæiske gældskrise startede fordi en lang række lande igennem flere år havde brugt flere penge end de havde. De blev ved med at låne penge, og til sidst havde de lånt så meget, at de ikke kunne betale dem tilbage. Derfor kom de i problemer. Med finanspagten har de nu lovet hinanden at passe bedre på økonomien.
Underskud skaber problemer Hvis et land bruger mere værdi, altså flere penge, end det skaber, så ender det med at få underskud. Den europæiske gældskrise startede fordi en lang række lande igennem flere år havde brugt flere penge end de havde. De blev ved med at låne penge, og til sidst havde de lånt så meget, at de ikke kunne betale dem tilbage. Derfor kom de i problemer. Med finanspagten har de nu lovet hinanden at passe bedre på økonomien.
Tilbage til hvor du kom fra her:
