Danmark i EU
Danmark er medlem af EU. Det betyder at når vi snakker om EU, så snakker vi også om dem der bor i Danmark. Danmark blev medlem af EU, som dengang hed EF, i 1973. Det skete ved at 63% af danskerne stemte ja, til at melde sig ind året før. Hvor der før i tiden var større modstand mod Danmarks deltagelse i EU, er de fleste partier i Folketinget i dag enige om, at det er en god ting. Kun Enhedslisten (Ø) er direkte modstandere og ønsker at Danmark skal melde sig ud, Dansk Folkeparti (O) er til dels også uenige i fællesskabet med EU. Danmark adskiller sig fra de fleste andre EU-lande i forhold til hvor meget landet deltager i EU-samarbejdet. I Danmark har vi nemlig nogle forbehold, som gør at der er visse dele af samarbejdet vi ikke deltager i.
Selvom Danmark har sine forbehold, er Danmark stadig med i langt den største del af samarbejdet. Meget af den lovgivning vi har i Danmark kommer gennem EU-samarbejdet. En af grundende til, at man vælger at lave lovgivning med andre lande er, at det kan være praktisk at være flere lande om at løse nogle af de problemer, der er i verden. Hvis man kun er ét land, er det svært at løse problemer med grænseoverskridende kriminalitet, IT-kriminalitet eller hvilke stoffer der må være i forskellige varer. På den måde kan det være praktisk, at reglerne gælder for 500 millioner mennesker frem for de 5,6 millioner danske.
Selvom Danmark har sine forbehold, er Danmark stadig med i langt den største del af samarbejdet. Meget af den lovgivning vi har i Danmark kommer gennem EU-samarbejdet. En af grundende til, at man vælger at lave lovgivning med andre lande er, at det kan være praktisk at være flere lande om at løse nogle af de problemer, der er i verden. Hvis man kun er ét land, er det svært at løse problemer med grænseoverskridende kriminalitet, IT-kriminalitet eller hvilke stoffer der må være i forskellige varer. På den måde kan det være praktisk, at reglerne gælder for 500 millioner mennesker frem for de 5,6 millioner danske.
Hvad er et forbehold?
|
Hvorfor forbehold?
|
|
Danmark er ikke medlem af EU på helt samme vilkår som de fleste andre medlemslande. Efter at danskerne stemte nej til Maastricht Traktaten i 1992, fik man forhandlet sig frem til fire forbehold. Forbeholdene betød at der var fire områder Danmark ikke ville samarbejde på.
Unionsborgerskabet, Rets- og Indenrigsområdet, Eurosamarbejdet Forsvars og Sikkerhedsområdet I dag er det kun de sidste 3 forbehold, der stadig har indflydelse på Danmarks position i EU. Et EU-forbehold betyder at et land ikke er med i dele af en EU-traktat. Da alle lande skal sige ja til EU-traktater før de kan træde i kraft, vælger man nogle gange at lade visse lande få undtagelser fra de dele af samarbejdet de er utilfredse med. Dermed kan resten at landene få lov til at arbejde sammen på den måde de ønsker, og få skrevet det ind i EU-traktaterne. Forbehold betyder altså at man får nogle særlige regler. Man kan sammenligne det med en aftale, hvor man får sin vilje, hvis der er nogle ting man ikke skal være med til. Det kunne være at man gerne ville spille fodbold, hvis det var på græsplænen og man ikke skulle stå på mål. |
|
Unionsborgerskabs-forbeholdet
Forbeholdet mod Unionsborgerskabet betød, at EU-borgerskabet ikke skulle kunne træde i stedet for det danske statsborgerskab. Men da loven om Unionsborgerskabet blev lavet, blev det bestemt at det skulle være noget man havde ekstra, ud over statsborgerskab og ikke i stedet for det. Derfor ændrede forbeholdet ikke på noget alligevel og det kom ikke til at betyde noget for Danmark. På den måde er man primært dansker og dernæst EU-borger.
Euroforbeholdet
Euroforbeholdet gør, at vi i Danmark ikke bruger euro. Vi har beholdt vores egen valuta, kronen. I virkeligheden er vi dog stadig afhængige af euroen. Danmark har nemlig valgt at knytte kronens kurs tæt til euroen. Det betyder at når euroen stiger i værdi, så stiger kronen på samme måde. Og omvendt, hvis euroen falder i værdi, så falder kronen også. Grunden til at man har valgt at knytte kronen til euroen er, at den danske handel med eurolandene er meget vigtig. Det er derfor vigtigt for de danske virksomheder at forholdet mellem kronen og euroen er stabilt. Når forholdet mellem kronen og euroen er stabilt, er det nemlig lettere for virksomheder fra to forskellige lande at aftale priser på varer, uden hele tiden at skulle genforhandle Det har stor betydning for Danmark, hvordan euroen udvikler sig. Men som ikke-euroland kan vi ikke være med til at bestemme hvordan den skal udvikle sig. Beslutninger om hvordan en valuta som euroen eller kronen skal udvikle sig hedder pengepolitik. Vi har dermed overladt beslutningsmagten over vores pengepolitik til eurolandene.
Euro betyder også ansvar På den anden side betyder det, at vi ikke er medlem af euroen, at vi ikke på samme måde som eurolandene, er ansvarlige for at hjælpe de eurolande som får problemer med økonomien. Selvom deres problemer også skader vores økonomi, skader den eurolandenes økonomi mere. Fordi det er vigtigere for eurolandene at hjælpe end det er for os, er det lettere for os at overlade ansvaret til dem. Vidste du? At de enkelte eurolande selv bestemmer motivet på deres euromønter. Hvis Danmark fik euro kunne vi altså stadig bestemme at dronningen skulle være på mønterne 
|
Forsvarsforbeholdet
På grund af Forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i EU's militære missioner. EU har en fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Den bliver nogle gange brugt til at sætte soldater ind i kriseområder rundt omkring i verden. EU har ikke selv noget militær, så det er medlemslandenes soldater, der bliver sendt afsted. Landene bestemmer selv, om de vil deltage fra gang til gang. De bestemmer også selv hvor mange soldater, fly, eller skibe de vil sende afsted.
Missioner i Afrika: EU haft mange missioner rundt omkring i Afrika. Her har man hjulpet landene med at beskytte deres befolkninger mod forskellige oprørsgrupper og militser. Man har derudover sendt skibe til Somalia for at bekæmpe pirateri. Danmark har også deltaget i missioner mod pirateri, men ikke sammen med EU. I stedet har Danmark valgt at arbejde sammen med NATO. Nordisk kampgruppe: I EU har man også lavet forskellige regionale kampgrupper. En regional kampgruppe består af soldater fra en gruppe lande, der ligger tæt på hinanden. Der findes f.eks. en Nordisk kampgruppe. Den består af tropper fra Sverige, Finland og Irland, 
RetsforbeholdetRetsforbeholdet betyder, at Danmark ikke er med i de dele af EU-samarbejdet, der handler om lovgivning for f.eks. politi, skilsmisser, og indvandring, på samme måde som andre EU lande.
Europol: Politi-samarbejdet i EU hedder Europol. Europol er en fælles europæisk politimyndighed, som hjælper EU-medlemslande med at bekæmpe b.la. organiseret kriminalitet, menneskesmugling, pædofilinetværk, og terrorisme. Retsforbeholdet betyder, at vi i Danmark i 2015, havde afstemning om at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Afstemningen blev et nej, hvorfor Danmark har måtte forhandle en parallelaftale på plads. Det betyder at vi ikke længere er helt med i Europol-samarbejdet. Hør mere om forbehold i denne video fra Kosmos Undervisning
|
Parallelaftaler
Selvom vi har fire forbehold, kan vi bede om at få en parallelaftale. En parallelaftale vil sige at man beder om at være med, selvom man har et forbehold, der i teorien afholde en fra at være med. man har altså ingen indflydelse på lovgivningen, men kopierer den, der er.
Hvis man ønsker en parallelaftale, skal man ansøge om det. Det foregår på den måde, at regeringen kontakter Europa-Kommissionen. I første omgang tager Kommissionen stilling til, om det giver mening at indlede forhandlingerne. Det Kommissionen vurderer på er, om det er en fordel for hele EU, at Danmark er med. Hvis Kommissionen synes det giver mening, fortsætter forhandlingerne, hvis ikke, kan man ikke få en aftale. Hvis man vælger at fortsætte forhandlingen så forhandler man med Kommissionen om, hvordan parallelaftalen skal fungere. Når det er forhandlet færdigt, skal aftalen igennem Europa-Parlamentet, Ministerrådet og til sidst skal den også vedtages af Det Danske Folketing. En parallelaftale tager i gennemsnit 4-5 år af forhandle, så det er en længere proces.
Danmark har fire parallelaftaler på retsområdet. To af dem omhandler retsområdet og handler blandt andet om at man anerkender afgørelser på tværs af landegrænser. De to sidste; Dublin lll forordningen og Eurodac-forordningen, handler om, hvordan man behandler flygninge. Dublin lll afgør i hvilket land flygtninge skal ansøge om asyl. Eurodac-forordnigen er et samarbejde om deling af fingeraftryk, så man er sikker på at flygtninge ikke søger asyl i flere lande. Danmark har i alt søgt om seks, men har siden Lissabontraktaten ikke fået en parallelaftale på plads, der er altså to aftaler, vi ikke har fået, selvom vi har ansøgt. Lige nu er man i gang med at forhandle to parallelaftaler.
Hvis man ønsker en parallelaftale, skal man ansøge om det. Det foregår på den måde, at regeringen kontakter Europa-Kommissionen. I første omgang tager Kommissionen stilling til, om det giver mening at indlede forhandlingerne. Det Kommissionen vurderer på er, om det er en fordel for hele EU, at Danmark er med. Hvis Kommissionen synes det giver mening, fortsætter forhandlingerne, hvis ikke, kan man ikke få en aftale. Hvis man vælger at fortsætte forhandlingen så forhandler man med Kommissionen om, hvordan parallelaftalen skal fungere. Når det er forhandlet færdigt, skal aftalen igennem Europa-Parlamentet, Ministerrådet og til sidst skal den også vedtages af Det Danske Folketing. En parallelaftale tager i gennemsnit 4-5 år af forhandle, så det er en længere proces.
Danmark har fire parallelaftaler på retsområdet. To af dem omhandler retsområdet og handler blandt andet om at man anerkender afgørelser på tværs af landegrænser. De to sidste; Dublin lll forordningen og Eurodac-forordningen, handler om, hvordan man behandler flygninge. Dublin lll afgør i hvilket land flygtninge skal ansøge om asyl. Eurodac-forordnigen er et samarbejde om deling af fingeraftryk, så man er sikker på at flygtninge ikke søger asyl i flere lande. Danmark har i alt søgt om seks, men har siden Lissabontraktaten ikke fået en parallelaftale på plads, der er altså to aftaler, vi ikke har fået, selvom vi har ansøgt. Lige nu er man i gang med at forhandle to parallelaftaler.
Hvor kan jeg læse mere?
Du kan altid besøge Europabevægelsens hjemmeside og læse mere om EU emner. Du kan også besøge Vi Vil Europa hjemmesiden, og deltage i de forskellige initiativer, som der er.
