At beslutte sig
Hvis du skal beslutte noget sammen med en masse andre mennesker, kan du gøre det på en række forskellige måder.
Det kan være det er dig, der har de største overarme og at I lægger arm om det, eller at du bare kan tæske dem som er uenige med dig, til de bliver enige i, at din beslutning nok er den bedste. Det kan også være at I tager en IQ-test og ser hvem der er klogest, og lader denne beslutte hvem, der bestemmer. Det kan være i laver en dance off og ser, hvem, der buster de svedigste moves. Det kan også være at der i forvejen er nogen, der har bestemt hvem, der skal beslutte sig på jeres vegne. På en eller anden måde skal I i hvert fald beslutte jer! Normalt når man taler om beslutningsprocesser skal man huske at se på, hvor man kommer fra. Siden du læser det her, er der en god sandsynlighed for at du befinder dig et sted i Danmark. I Danmark er det normalt sådan, at hvis hele befolkningen skal tage stilling til noget, så skal alle over 18 op og sætte et kryds på en seddel, når der er valg og det er altså disse sedler, der udgør hvordan en beslutning falder ud. Det ser vi blandt andet ved Folketingsvalg, men også ved Kommunalvalg og når vi skal vælge hvem, der skal sidde i Europa-Parlamentet eller måske Elevrådet. Denne form for beslutning er det man kalder det repræsentative demokrati, altså at man stemmer på en, som man er enig med, og som man derfor vurderer skal tage de rigtige valg for den danske befolkning. I EU beslutter man sig med flertal, ligesom i Danmark. Den store forskel er at der i EU er 28 lande, der skal blive enige om tingene, og det kan godt tage lang tid. Man kan sige, at det faktisk også kan være rimelig svært for de danske politikere at blive enige med hinanden, så det er måske klart nok at det kan være svært, hvis man skal være så mange, der skal være enige. Der er lidt forskel på, hvordan beslutningsprocessen fungerer i EU og i Danmark. Klik på knapperne til højre for at læse både om den danske og europæiske beslutningsproces. |
|
