Hvad er EU?
Den Europæiske Union, bedre kendt som EU, er et omfattende politisk og økonomisk samarbejde mellem en lang række europæiske lande. EU strækker sig over tre tidszoner, der bor mere end 500 millioner mennesker og der er hele 24 officielle sprog!
På EU's hjemmeside: europa.eu/european-union/about-eu/countries/member-countries_da kan du læse meget mere om hvert enkelt land i EU.
EU's værdier
EU's værdier står nedskrevet i artikel 2 i Traktaten om Den Europæisk Union (Lissabon-traktaten):
"Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører et mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd."
"Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører et mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd."
Stabilitet og fred - et politisk og økonomisk samarbejde
|
Økonomisk samarbejde og samhandel Noget af det vigtigste i EU er det indre marked. Idéen med at lave det indre marked i sin tid var, at skabe fred gennem økonomisk vækst og handel. Der var nogle kloge mennesker, som efter 2. Verdenskrigens ødelæggelser tænkte at lande, som handler med hinanden bliver afhængige af hinanden og derfor gør meget for at undgå at komme i konflikt med hinanden. Derfor lavede man det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1958. Det startede med blot seks lande (Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland, Italien og Luxembourg). I dag er alle EU's medlemslande en del af ét enormt fælles marked. Det hedder "Det indre marked". Du kan lære meget mere om det indre marked eller om EU's økonomi og budget samt om Euroen, ved at trykke på knapperne nedenunder. |
Politisk stabilitet Efter 2. verdenskrig gik det op for de europæiske politikere hvor vigtigt det var at have forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerhed betyder at man er i stand til at producere nok fødevarer til sin befolkning og undgå sult og ustabilitet. Man ville altså ikke risikere at blive afhængige af importerede fødevarer i Europa, og derfor lavede man landbrugspolitikken, som sikrede økonomisk tilskud til alle europæiske landmænd og sikrede forsyningen af mad i Europa og som er baggrund for at vi har det landbrug som vi kender i Europa den dag i dag. 
I dag har det politiske samarbejde i Europa udviklet sig til samarbejde på en lang række vigtige områder. Der er mange ting som hvert enkelt land kan have svært ved at løse for sig selv, derfor er det en rigtig god idé at vi kan samarbejde, hjælpe hinanden og finde fælles løsninger i EU. Eksempelvis på områder så som: klimaudfordringer, beskyttelse af menneskerettigheder, flygtninge- og indvandrerproblematikker, samt nogle udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer.
|
Hvordan fungerer samarbejdet i EU i praksis?
Der er forskellige regler for, hvordan tingene bliver besluttet. Det meste af samarbejdet er overstatsligt. Det betyder, at alle medlemslandene skal følge de regler, der bliver stemt igennem i EU, også selvom landet ikke selv stemmer for. Man kan sammenligne samarbejdet lidt med en klasse. I en klasse er der nogle ting, man bliver enige om i fællesskab, som man bliver nødt til at rette sig efter, også selvom man er uenig. På den anden side, så er det rart at have støtten fra de andre, hvis man skulle have brug for den.
Nogle dele af samarbejdet er også mellemstatsligt. Når noget skal besluttes på mellemstatsligt niveau, skal alle landene blive enige, før en beslutning kan træffes. Det er rigtig svært at lave aftaler og træffe beslutninger på denne måde, men til gengæld risikerer landene ikke at skulle følge regler, de ikke er enige i. Man kan sammenligne samarbejdet på det mellemstatslige niveau lidt med samarbejdet i en vennekreds. Der skal alle nogle gange være enige, engang imellem bliver man nødt til at gå med på en idé, for senere at kunne få de andre med til at gå med på ens egne idéer.
Nogle dele af samarbejdet er også mellemstatsligt. Når noget skal besluttes på mellemstatsligt niveau, skal alle landene blive enige, før en beslutning kan træffes. Det er rigtig svært at lave aftaler og træffe beslutninger på denne måde, men til gengæld risikerer landene ikke at skulle følge regler, de ikke er enige i. Man kan sammenligne samarbejdet på det mellemstatslige niveau lidt med samarbejdet i en vennekreds. Der skal alle nogle gange være enige, engang imellem bliver man nødt til at gå med på en idé, for senere at kunne få de andre med til at gå med på ens egne idéer.
Hvem gør hvad?
Hvor kan jeg læse mere?
Du kan altid besøge Europabevægelsens hjemmeside og læse mere om EU emner. Eller du kan besøge Vi Vil Europa hjemmesiden og deltage i de forskellige initiativer.
