Folketinget og RegeringenDu har en indflydelse på politikken og lovene i EU gennem folketingsvalg. Den Danske Regering sidder nemlig med ved bordet i 'Det Europæiske Råd' og 'Ministerrådet', som er to af de vigtigste institutioner i EU. I Det Europæiske Råd sidder stats- og regeringscheferne fra alle EU-medlemslande og bestemmer hvilken overordnet retning EU skal bevæge sig i. I Ministerrådet mødes ministre fra hvert medlemsland. De skal sammen med Europa-Parlamentet godkende lovene i EU. Derudover skal hver minister i Danmark, før han eller hun skal til møde i Ministerrådet, have mandat fra Folketingets Europaudvalg, som består af medlemmer fra alle folketingets partier. Når ministrene får et mandat betyder det kort fortalt, at de får tilladelse af Europaudvalget til at sige ja eller nej til bestemte love i Ministerrådet.
Europa-ParlamentetSom EU-borger har du også en direkte indflydelse på, hvem der sidder i Bruxelles og godkender lovene. Det sker gennem valgene til Europa-Parlamentet. De foregår hvert 5 år. I Danmark skal der vælges 13 medlemmer af Europa-Parlamenetet også kaldt MEP’ere. De 751 pladser i Europa-Parlamentet er nemlig fordelt nogenlunde efter hvor mange mennesker der bor i hvert medlemsland.
Indflydelse gennem andreDer er også andre veje til indflydelse i EU. En af dem er at gå sammen med nogen, som har de samme interesser og holdninger som en selv, for hvis man er mange, kan det være lettere at påvirke noget i en bestemt retning. Der kan være mange forskellige organisationer, man kan samles i. Eksempelvis er de danske landmænd samlet i organisationen Landbrug og Fødevarer, som også har en europæisk paraply-organisation, der samler alle de nationale landbrugs-organisationer og på den måde forsøger at påvirke lovgivningsprocesserne i Bruxelles. Det samme gælder for de danske gymnasieelever, som har deres fælles europæiske organisation OBESSU (Organising Bureau of European School Student Unions) - og ligeledes har de europæiske spejdere et kontor i Bruxelles, hvor de arbejder for at få gode rammer til at være spejdere over hele Europa.
Da meget lovgivning, som også påvirker os danskere, starter i Bruxelles og ikke på Christiansborg, er der også rigtig mange danske organisationer, som selv har kontor i Bruxelles og ikke alene overlader det til deres europæiske organisationer. Det drejer sig f.eks. om de store fagforeninger og Dansk Industri, som varetager deres medlemmers interesser. Så hvis der er en organisation du har fælles interesser med, så er en måde at påvirke EU-beslutninger på, at melde dig ind i organisationen. Derfra kan du selv bestemme, om du vil være med til at påvirke aktivt ved f.eks. at blive valgt til en post, eller du bare gennem medlemsskab vil støtte den gode sag. |
Hvor langt er der til Bruxelles?
Se filmen med Connie Hedegaard, den tidligere danske Kommissær og hør hende fortælle om, hvordan man kommer i kontakt med lovgiverne i Bruxelles.
Borgerinitiativet
En anden måde du som borger kan få indflydelse på EU’s lovgivning, er gennem det europæiske borgerinitiativ, som startede i 2012.
Borgerkomité Vil du starte et borgerinitiativ, skal du lave en borgerkomité. Den skal bestå af syv EU borgere fra syv forskellige lande. Når man har samlet sådan en gruppe, har man et år til at indsamle alle underskrifterne. En million underskrifter Med borgerinitiativet kan man opfordre Europa-Kommissionen til at lave en ny lov. Det skal være en lov som Kommissionen har tilladelse til at foreslå. For at få godkendt et borgerinitiativ, skal man samle underskrifter fra en million borgere fordelt mellem mindst en fjerdedel af medlemslandene. Underskrifterne er indsamlet - hvad så nu? Når den ene million underskrifter er indsamlet, afleveres de til Europa-Kommissionen. Kommissionen er så forpligtet til at mødes ved borgerkomitéen og diskutere lovforslaget. Herefter får komitéen også lov til at fremlægge deres forslag for Europa-Parlamentet. Til sidst kommer Kommissionen med et svar på hvad den har tænkt sig at gøre nu. Fra initiativ til virkelighed Europa-Kommissionen er ikke forpligtet til at foreslå en lov, men de skal altid komme med en begrundelse for deres beslutning. Hvis de beslutter sig for at foreslå den lov som borgerinitiativet har opfordret til, går den almindelige lovgivningsproces i EU i gang. Det betyder at Europa-Parlamentet og Ministerrådet begge to skal godkende lovforslaget, før det kan blive til virkelighed. |
