Beslutningsprocessen

De fleste beslutninger i EU foregår overordnet i tre runder, det er det man kalder den almindelige beslutningsprocedure. Der er selvfølgelig ting både før, under og efter som vi ikke beskriver i detaljer, men disse tre er de vigtigste runder.

Første runde

Kommissionen fremlægger et lovforslag. Ideen til lovforslaget kan godt komme fra andre end Kommissionen, men det er kun Kommissionen, der må stille det. Folk, der f.eks. er i kontakt med Kommissionen om lovforslag kan være den Europæiske Centralbank (ECB), Borgerinitiativet Europa-Parlamentet eller andre, men det kan også være Kommissionen selv der ser at der mangler en lov på et område.

Når Kommissionen er i gang med at udarbejde lovforslaget indbydes offentligheden til forskellige høringer. Det gør man for at høre flere vinkler på, hvordan det kan påvirke mennesker i EU. Det kan være man laver en ny lov på Flygtningeområdet og derfor indbyder de mennesker, der arbejder med flygtninge til hverdag eller at man laver en ny lov om Standarder om Sikkerhed i Byggeri og derfor indbyder både arbejdsgivere og arbejdstagere så man kan finde en løsning som alle kan være glade for. Når Kommissionen er færdige med lovforslaget og alle 28 kommissærer er enige om udformningen sendes det videre til Parlamentet og Ministerrådet

Tredje runde

I tredje runde er det Rådet, der skal behandle det. I Rådet sidder de ministre fra medlemslandene, hvis område loven berører. Er der tale om en lov, der vedrører flygtninge kunne det være en integrationsminister eller en udenrigsminister, der skulle møde op, alt afhængigt af, hvad loven præcist drejede sig om. Hvis en dansk minister skal afsted til Ministerrådet er det ikke kun den minister som har lov til at bestemme, om man ønsker at tilslutte sig loven fra dansk side, det tages nemlig op i Europaudvalget i Folketinget, hvor der sidder repræsentanter fra alle partier. Her giver man ministeren mandat (altså lov) til at sige enten ja eller nej til et lovforslag i EU. Her stemmer man i størstedelen af tilfælde efter det man kalder dobbelt flertal.

Hvis det bliver et ja, er loven vedtaget, hvis det bliver et nej er loven forkastet. Derudover kan de vælge at sige måske, hvorefter loven skal behandles igen.

Selvom lovgivningsproceduren virker enkel tager den i gennemsnit omkring 5 år at behandle, så det er ikke en enkel sag og der er mange høringer, og tidsfrister som godt kan forlænge det hele. På den anden side kan man sige at det er godt at lovene bliver gennemarbejdede.

Kort video om processen:

Anden runde

I anden runde behandles det i Europa-Parlamentet. Alle 751 medlemmer sidder ikke og arbejder på alting, det ville være et stort spild af tid. Ligesom med det Danske Parlament (altså Folketinget) sidder de i udvalg, som behandler forskellige dele af områderne inden for EU. Her bliver det så behandlet og senere taget op i det man kalder plenarmøder, hvor eller kan spørge ind til, hvordan lovgivningen hænger sammen og få svar. Herfra kan der være tre udfald; enten står man inde for forslaget og så sendes det videre til tredje runde, eller også går man ikke inde for lovforslaget, så bliver det kasseret. Den tredje mulighed er, at man synes ideen er god, men at der er noget der skal laves om, så ryger den tilbage til Kommissionen, der ser på det igen. Her tager vi udgangspunkt i, at Europa-Parlamentet synes det er en god ide og sender det videre til tredje runde.