EU og sikkerhedspolitik.

Udenrigs- og sikkerhedspolitikken i EU, er udviklet i en periode over mange år, og gør det muligt at handle og tale samlet for EU, på verdensplan. Dette samarbejde giver alle medlemslandene bedre muligheder for gennemslagskraft og en øget handlekraft. Fremfor hvis de enkelte lande havde deres egne politikker.
I 2009 da Lissabontraktaten trådte i kraft, blev hele processen styrket, gennem oprettelse af posten som den højtstående repræsentant for sikkerheds- og udenrigspolitik i EU.
Fred og sikkerhed
EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik skal:
  • Styrke samarbejdet mellem lande, især inden for international sikkerhed samt bevarer freden.
  • Styrke det internationale samarbejde.
  • Styrke samt udvikle demokrati, retsstaten samtidig med at overholde menneskerettighederne lige såvel som de grundlæggende frihedsrettigheder.

Midlerne, EU har til sikkerhedspolitikken.

Da EU ikke har et militær, eller en hær. Så benytter man sig af de styrker EU har i forhold til samarbejdet, som er følgende:
  • Nedrustningsoperationer, som er fælles.
  • Redningsopgaver samt humanitære opgaver.
  • Bistand og militær rådgivning.
  • Fælles fredsbevarelse og konfliktforebyggelse.
  • Styring for kriser, f.eks. operationer inden for fred og stabilisering efter konflikter.
​Der har siden 2003, i EU, være 30 forskellige operationer inden for det civile lige såvel som inden for det militære, på 3 forskellige kontinenter. Der har været tale om reaktioner på kriser, i alle tilfælde:
  • I Somalia og Afrikas Horn, blev der bekæmpet pirater.
  • Efter tsunamien i Indonesien, skulle der skabes fred og stabilitet.
  • I hhv. Den Centralafrikanske Republik og Mali skulle man prioritere beskyttelse af flygtninge.
EU har et stort ansvar som sikkerhedsgarant i hele verden.
Efter januar 2007 har EU haft mulighed for at udføre nedrykningsoperationer med to kampgrupper, som hver indeholder 1500 soldater. Der kan hvis det bliver nødvendigt lanceres to operationer samtidigt. Når der skal besluttes hvorvidt EU skal gribe ind under konflikter, er de nationale ministre, som sidder i EU-Rådet. 

​

Hvem fastlægger politikken?

​I sidste ende er det beslutningstagende organ Det Europæiske Råd, som samler alle chefer fra hhv. stater og regeringer, fra alle medlemslandene. Der afholdes møder 4 gange om året for at beslutte hvilke principper der skal være gældende samt hvilke retningslinjer, der skal være for politikken.
Formålet, som den højtstående repræsentant har, med dette er at gøre EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik til mere konsekvent. Repræsentanten er formand for de møderne, som afholdes i Rådet for Udenrigsanliggender, som består af medlemslandenes udenrigsministre. Repræsentanten skal også deltage i Det Europæiske Råds møder og aflægger derefter rapport om udenrigsanliggender.
Næsten alle beslutninger, inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, skal godkendes i fællesskab.