EU og sikkerhedspolitik.Udenrigs- og sikkerhedspolitikken i EU, er udviklet i en periode over mange år, og gør det muligt at handle og tale samlet for EU, på verdensplan. Dette samarbejde giver alle medlemslandene bedre muligheder for gennemslagskraft og en øget handlekraft. Fremfor hvis de enkelte lande havde deres egne politikker.
I 2009 da Lissabontraktaten trådte i kraft, blev hele processen styrket, gennem oprettelse af posten som den højtstående repræsentant for sikkerheds- og udenrigspolitik i EU. Fred og sikkerhed EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik skal:
|
Midlerne, EU har til sikkerhedspolitikken.Da EU ikke har et militær, eller en hær. Så benytter man sig af de styrker EU har i forhold til samarbejdet, som er følgende:
Efter januar 2007 har EU haft mulighed for at udføre nedrykningsoperationer med to kampgrupper, som hver indeholder 1500 soldater. Der kan hvis det bliver nødvendigt lanceres to operationer samtidigt. Når der skal besluttes hvorvidt EU skal gribe ind under konflikter, er de nationale ministre, som sidder i EU-Rådet. |
Hvem fastlægger politikken?I sidste ende er det beslutningstagende organ Det Europæiske Råd, som samler alle chefer fra hhv. stater og regeringer, fra alle medlemslandene. Der afholdes møder 4 gange om året for at beslutte hvilke principper der skal være gældende samt hvilke retningslinjer, der skal være for politikken.
Formålet, som den højtstående repræsentant har, med dette er at gøre EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik til mere konsekvent. Repræsentanten er formand for de møderne, som afholdes i Rådet for Udenrigsanliggender, som består af medlemslandenes udenrigsministre. Repræsentanten skal også deltage i Det Europæiske Råds møder og aflægger derefter rapport om udenrigsanliggender. Næsten alle beslutninger, inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, skal godkendes i fællesskab. |